✓ Levering 2-7 dage. ✓ Fragt 49 DKK✓ Fri fragt ved 800 DKK

Om Gitte Puk Keramik

Hej, velkommen til min hjemmeside og webshop. Jeg hedder Gitte Puk og jeg laver håndlavet keramik.

Jeg laver keramik fordi jeg ikke kan lade være! Jeg finder en dejlig ro ved drejeskiven, samtidig med at keramikken giver mig mulighed for at lege med former, farver og udtryk. Jeg holder af den langsommelige proces fra start til slut; fra lerklump til det nærmest magiske øjeblik hvor keramikken har fået den sidste glasurbrænding. Er glasuren og det færdige resultat blevet som jeg havde tiltænkt, eller er det blevet helt anderledes – måske endda bedre. Nogle gange føles det som om keramikken lever sit eget liv (på godt og ondt) - og det er med til at gøre processen spændende (og lidt magisk).

Med keramikken arbejder jeg intuitivt og afprøver forskellige former, teknikker, ler-typer og glasurkombinationer. Her er ingen faste kollektioner eller masseproduktioner. Jeg laver det jeg lige har lyst til og i små portioner. Jeg laver primært brugsgenstande og smykker. De fleste af mine ting er drejet ved min drejeskive, men jeg anvender også andre teknikker, bl.a. modellering og pladeteknik.

Der er lagt hjerte, tid og tålmodighed i hvert enkelt stykke keramik og jeg kalder dem derfor “darlings fra drejeskiven”. Mine ”keramik-darlings” er alle håndlavet og der er ikke to der er ens.

Al min keramik brændes til stentøj, så den bliver meget hårdfør. Keramikken tåler derved opvaskemaskine, ovn og frostgrader. Mine glasurer er fødevaregodkendte og helt fri for bly og cadmium.

Jeg sender med dao til nærmeste pakkeshop til en fast fragtpris på 49 kr. Fri fragt ved køb over 800 kr. Skriv en kommentar hvis du ønsker en bestemt pakkeshop. Keramikken kan også afhentes i værkstedsbutikken i Nørre Allé 70 D, Aarhus C.


Der er åbent i værkstedsbutikken efter aftale. 




Gitte Puk keramik - darlings fra drejeskiven
gittepuk@hotmail.com
24421379
www.gittepuk.dk
Gitte Puk keramik - darlings fra drejeskiven








Betingelser

Alle rettigheder forbeholdt Gitte Puk keramik - darlings fra drejeskiven ©2024.
Gitte Puk keramik - darlings fra drejeskiven · Nørre allé 70 D · 8000 Aarhus C


Start webshop med shup.dk